CNC-Calc v7 kan generere koder til boring enten som borecyklus eller udskrevet i blokke.
![]() |
Man kan se en video, der relaterer til denne øvelse her: |
For at programmere et NC-program for en boreoperation, vælges funktionen Bor huller i Fræse operationer menuen for at generere CNC-værktøjsbane til "Boring" (kontroller at ISO fræsning er valgt i feltet Fræse operationer).
![]() |
Skriv teksten "BORING" i Kommentar-feltet i CNC-Calc panelet "Boring". Denne tekst vil blive skrevet i starten af NC-koden for denne operation. Når NC programmet indeholder flere operationer, hjælper "Kommentaren" med at lokalisere og identificere starten af hver deloperation.
![]() |
Klik på Boreparametre i CNC-Calc panelet "Boring" for at åbne konfigurationsdialogen. Til denne operation indtastes parametrene som er vist på skærmbilledet.
![]() |
Bemærk, at i dette eksempel gør det ingen forskel om Inkrementelt eller Absolut er valgt som Sikkerheds afstand og Dybde, idet de inkrementelle værdier refererer til Reference Plan, som er 0.
Der er flere muligheder for at udpege hullerne, der skal bores:
Vælg placering af hvert hul med cursoren. For at sikre det rigtige valg af centrum for buer og cirkler, skal der anvendes Snap til Cirkel Centre .
Vælg cirklen eller buen. Dette vil generere en hulposition i centrum af cirklen/buen.
Vælg med "vindue" med eller uden filter. Hvis der anvendes filter, er det muligt at begrænse valget efter forskellige regler.
I følgende eksempel anvendes filter til at vælge hjørnehuller men ingen buer.
Klik på Filter i CNC-Calc panelet "Boring". Ved at opsætte filteret som vist, begrænses udvælgelsen med "vindue" til kun at indeholde cirkler i området fra 0 til 10 i diameter. Klik OK efter indtastning af de viste værdier.
![]() |
Aktiver muligheden Benyt Udvælgelses Filter i det venstre panel, og dan så et "vindue" med musen, der indeholder hele tegningen.
Når dette valg er foretaget, skulle kun de 4 hjørner være valgt.
![]() |
Rækkefølgen af boringerne kan ændres ved at klikke på Sorter cirkulært og Sorter Rektangulært i "Boring" panelet.
Klik på Export udklipsholder. NC operationen er nu i udklipsholderen, klar til at blive indsat i hovedprogrammet.
Skift vindue til NC programmet og tryk Ctrl+End for at flytte cursoren til slutningen af programmet. Indsæt teksten fra udklipsholderen enten ved at taste Ctrl+V eller vælge ikonet Sæt ind fra Edit fanebladet i Editoren.
Nu skulle NC-programmet se ud som på billedet nedenfor.
![]() |
Da tilspændingen er defineret i borecyklus, vil vi indtaste værktøjsskiftet manuelt. Skriv følgende i linjen lige efter kommentaren "BORING":
T3 M06 S1200Dette vil give et værktøjsskift til værktøj nr. 3, med 1200 omdr/min i boreoperationen.
Gem nu NC programmet som CNC-Calc Fræse Tutorial 2.NC.